top of page

Arbejdsområder

Nedenfor har vi forsøgt at beskrive de typiske arbejdsområder vi beskæftiger os med.

Bogføring

Det er her det starter. Du (vores kunde) har samlet:

x. Udstedte fakturaer

x. Indkomne regninger

x. Lønbilag

x. Kasseregnskab

x. Bankkontoudtog

Og nu skal det samles i et bogholderi, der skal laves momsregnskab, udarbejdes et årsregnskab og indsendes en selvangivelse.

Skat

Noget af det mest komplekse at arbejde med. Lovene laves løbende om - nogen gange på store områder, nogen gange bare detaljer..

 

Vi forsøger at holde os opdateret så godt vi kan, via årlige opdateringskurser.

Rådgivning

dækker jo hvad som helst...

 

Lønregnskab

 

Vi tilbyder at sørge for den månedlige indberetning af løn til Dataløn (eller Danløn). Vi sender en mail, når der er et par dage til indberetningsfristen.

 

Vi sørger for oprettelse af medarbejdere og kan endda komme med et forslag til ansættelsesbevis.

Vi sørger for den månedlige indberetning, hvorefter Dataløn sørger for det rent tekniske med lønoverførsel, skattebetalinger, feriepenge o.s.v.

Prisen for dette, er nøjagtigt den pris du sparer på abonnementet til Dataløn ved at tegne abonnementet gennem os:

1-4 medarbejdere kr. 1.548 pr. år

5-9 medarbejdere kr. 2.868 pr. år

+10 medarbejdere kr. 4.308 pr. år

Priser

Vores priser er ikke hemmelige.

Henrik Lerfeldt, 975 kroner pr. time.

Bente Meintz, 775 kroner pr. time.

Prispolitikken er ikke svær. Vi starter "taxameteret" når vi starter på en opgave, og slukker det igen, når vi er færdige. Du kan derfor risikere at få en regning på f.eks. 1,29 time.

Har du en større opgave du skal have løst løbende, er vi altid klar til at give en god pris pr. måned eller kvartal.

Mail-svar tager vi kun sjældent noget for - så brug det så meget du kan.

Telefon-konsultation tager vi kun noget for, hvis det tager så lang tid at det er værd at notere. 5 minutter i telefonen er gratis. Prøv at få fat på os, når vi alligevel kører bil, så er det helt sikkert gratis at ringe.

 

Årsregnskab uden revision

 

Årsregnskab for selskaber er ganske detaljeret reguleret i et kaos af love, bekendtgørelser og vejledninger.

Vi bilder os ind, at vi med 99% sikkerhed kan udarbejde et årsregnskab der opfylder alle de gældende regler. Den sidste 1% er som regel en eller anden latterlig lille detalje som ingen alligevel lægger mærke til.

Som udgangspunkt skal du forvente at det mindst koster 9.500 kroner at udarbejde et årsregnskab, offentliggøre det hos Erhvervsstyrelsen, ordne selvangivelse, udbytteindberetning o.s.v.

De 9.500 kroner kræver at du selv (eller vi) har klaret bogholderiet, afstemt banker, ordnet moms, afstemt løn med mere.

Er der mange poster, bilag, bankkonti, værdipapirer - i det hele taget mange transaktioner - så kommer det op på 13.500 - og ved rigtig rigtig mange poster er det måske 15.000 eller mere. Er der koncernselskaber og koncernmellemværender, samhandel, sambeskatning o.s.v. så koster det endnu mere.

Prisen vil altid blive oplyst på forhånd - hvis du spørger....

Årsregnskab med revision

Revision kræver en del mere arbejde end blot regnskabsassistance. Vi SKAL indhente engagementsoversigt hos banken, vi SKAL have et advokatbrev, vi SKAL bruge et godkendt kvalitetssikringssystem til at bevise at vi har gjort alt for at sikre at regnskabet er korrekt. Vi skal i det hele taget udføre og DOKUMENTERE at vi har udført en masse arbejder.

Som udgangspunkt skal du derfor forvente at det koster mindst 12.500 kroner at udarbejde et lille årsregnskab, revidere det, kvalitetsdokumentere det, offentliggøre det hos Erhvervsstyrelsen, ordne selvangivelse, udbytteindberetning o.s.v.

Som alternativ til revision udfører vi "udvidet gennemgang", som er en lidt mindre arbejdskrævende form for revision. Spørg os om forskellen hvis du vil vide det - eller kig her: https://www.bdo.dk/da-dk/services/revision-og-regnskab/erklaeringer-udvidet-gennemgang-og-review/udvidet-gennemgang

Udvidet gennemgang starter på 10.500 kroner og går til 25.000 kroner.

Budget

 

uh... Ikke vores favoritdisciplin. Det er som sådan ikke noget problem at opstille selve den tekniske del - det er alle forudsætningerne der er svære at ridse op på forhånd.

bottom of page