Bogføring
Årskørsler, hvor vi en/to gange årligt modtager kasseklader/bilag. Vi bogfører og afstemmer materialet, samt udarbejder årsregnskab. Den biligste løsning. Kræver dog at De selv løbende udarbejder momsregnskab og indberetninger til andre offentlige myndigheder.
Kvartalskørsler, hvor vi een gang i kvartalet modtager kasseklader/bilag. Vi bogfører og afstemmer materialet. Vi udarbejder momsregnskab og kvartalsbalancer til brug overfor f.eks. banken. Denne "bogføringsform" vil fra 1. januar 1999 (som følge af Pinsepakken), blive suppleret med Halvårskørsel, som følge af ændring i indbetaling af moms.
Månedskørsler, samme som ovenfor, men hver måned. Her kan vi udover momsregnskab, tilbyde at foretage opgørelse af ansatte (MIA), A-skat, AMBI, SP, feriepenge og ATP m.v.
Bogføring, afstemning og indberetning
Vi varetager Deres daglige regnskabsfunktion, bogfører virksomhedens bilag og fremsender driftsresultat og balance samt opgørelser til momsindberetning, samt opgørelser til indberetning af ansatte (MIA), A-skat, AMBI, SP, feriepenge og ATP.
Vi foretager månedsafslutning, afstemninger, afskrivninger, opgør moms, A-skat, lønningsregnskab, debitor/kreditorpleje m.m. Kort sagt alle opgaver der hører hjemme i en regnskabsafdeling, og som De ønsker at vi klarer for Dem. De vælger selv.
De sender virksomhedens bilagsmateriale til os på en aftalt ugedag, en gang om måneden, eller hvad der passer Dem og Deres virksomhed bedst. Så returnerer vi det aftalte materiale hurtigst muligt, og i god tid inden sidste indberetningsdag.
Administration
I tillæg til opgaverne nævnt ovenfor under bogføring og afstemning, kan vi tilbyde egentlig administration, hvor alt hvad De skal gøre, er at indsamle ugens post. Denne post sender De til os, hvorefter vi sørger for:
- betaling af regninger på sidste forfaldsdag,
- rykning af debitorer,
- bogføring,
- udarbejdelse af likviditetsplan for de kommende uger,
- løbende kontakt til banken - om nødvendigt,
- indberetning og kontakt til alle nødvendige myndigheder (A-skat, moms m.v.),
- udarbejdelse af månedsregnskaber, kvartalsregnskaber og årsregnskab samt selvangivelse
- løbende kontrol med hvorvidt Deres skattebetalinger svarer til skat af den forventede årsindkomst.
Ovenstående kræver dog at vi har adgang til Deres bankkonto, hvorfor der kræves en del tillid til os. Vi forventer ikke at De som ny kunde giver os adgang til Deres bankkonto. Vi må derfor i en sådan situation finde andre måder at sørge for rettidig betaling af regninger. Det plejer at kunne lade sig gøre med en girokonto, hvor De løbende sørger for indsætning af de likvide midler der kræves for at f.eks. den kommende uges betalinger kan gennemføres. Vi sørger for fremsendelse af girokortene til betaling - og orienterer Dem om hvor mange regninger vi har sendt til betaling, hvorefter De sørger for overførsel af tilsvarende likvide midler til GiroBank.
Lønregnskab
Lønregnskab kan vi tilbyde at udarbejde for alle Deres ansatte. Vi udarbejder og overfører lønninger for 14-dages ansatte, månedslønnede m.fl. Vi sørger for alle nødvendige rettidige indberetninger og indbetalinger til det offentlige. Vi udfører ikke selv arbejdet, men bruger Dataløn. Vi foretager således kun selve indberetningen. Det tager derfor heller ikke ret lang tid.
Budgetter, opstillinger m.v.
Lerfeldt Revision kan tilbyde assistance i forbindelse med udarbejdelse og opstilling af budgetter, for såvel drift, status som likviditet. Vi kan endvidere tilbyde udarbejdelse af diverse skemaer, præsentationer o.s.v.
Årsregnskab
Lerfeldt Revision udarbejder som logisk følge af ovenstående bogføring, et årsregnskab for Deres virksomhed. Såfremt De alene ønsker opstillet et årsregnskab, klarer vi selvfølgelig også dette.
Revision
Lerfeldt Revision er registreret revisor. Derfor kan vi også tilbyde at revidere Deres selskabsregnskab. Dette er dog ikke tilfældet i de sager hvor vi yder egentlig administrativ bistand i form af regningsbetaling.
Lerfeldt Revision samarbejder med flere registrerede og statsautoriserede revisorer, og vi henviser gerne til en dygtig og kompetent revisor såfremt De ønsker det. Vi har endvidere kontakt til egentlige skatterådgivere - hvor De også kan får hjælp til mere specielle problemstillinger.
Skat
Lerfeldt Revision tilbyder at beregne Deres skat løbende, så De ingen overraskelser får ved årsafslutningen. Vi beregner endvidere de skattemæssige konsekvenser af f.eks. større investeringer.
Prisen
Lerfeldt Revision lægger stor vægt på at De får noget for Deres penge. På denne måde kan vi arbejde længst muligt sammen, og derved få størst mulig ro om dagligdagen. Det er normalt en stor opgave at skifte fra et revisionskontor til et andet.
Fast kvartårlig / månedlig pris kan aftales, såfremt De foretrækker dette. Betaling er netto 8 dage